Anden fase af klimasikring af Kløverkvarteret

Efter Skanska i 2020 fuldførte klimasikringen af den nordøstlige del af Skanskas areal i Kløverkvarteret, har Skanska i 2021 påbegyndt klimasikringen af den sydøstlige del af Skanskas areal i Kløverkvarteret. Når projektet er afsluttet, vil en samlet strækning på ca. 900 m være sikret i henhold til Københavns Kommunes plan for sikring af København mod stormflod. Sammen med den fremtidige klimasikring nord og syd for Skanskas grunde vil projektet ud, over at beskytte Skanskas egne grunde, være med til at beskytte de bagvedliggende arealer på Amager imod havvandsoversvømmelser fra øst.

Anden fase af klimasikringsprojektet anvender, som første fase af klimasikringsprojektet, ren overskudsjord fra byggeri i København. Med sin centrale placering i forhold til mange af byens byggepladser er klimasikringsprojektet med til at reducere miljøbelastningen i forbindelse med bortkørsel af jord.

Første fase af klimasikring af Kløverkvarteret

Skanska klimasikrede i perioden november 2019 – ultimo 2020 den nordøstlige del af Skanskas areal i Kløverkvarteret. Projektet har til formål at beskytte det fremtidige byggeri i Kløverkvarteret imod stormflod. Projektet vil samtidig indgå i den samlede stormflodsplan for København og vil være med til at beskytte de bagvedliggende lavere beliggende arealer imod oversvømmelser.

Projektet med klimasikring af området nyttiggør ren overskudsjord fra byggeri i København. Kløverkvarterets centrale placering bevirker samtidig at miljøbelastningen i forbindelse med transport af overskudsjorden reduceres.